Levetiden på forskellige træsorter
Hvor mange år en ny træterrasse holder, afhænger af nogle forskellige faktorer. Levetiden afhænger især af den træsort, som du vælger. Derudover har de forskellige træsorter også forskellige priser. Her vil vi gennemgå de mest almindelige typer af træ, som du kan vælge imellem.
Hårdttræ:
Træsorterne inden for denne kategori er sorter som teak, ipé, mahogni og bangkirai. Disse sorter bliver ofte brugt til terrasser på grund af deres lange levetid. Hårdttræ er især modstandsdygtigt over for råd og svamp. Terrasser lavet med hårdttræ har en holdbarhed på 25-40 år.
Trykimprægneret træ:
Holdbarheden på trykimprægneret træ ligger på 15-25 år. Med regelmæssig oliering og vedligeholdelse kan levetiden dog godt forlænges yderligere, ligesom de andre typer af træ kan.
Ubehandlet træ:
Terrasser af ubehandlet træ vil ofte have en ret kort levetid. De vil generelt have en levetid på omkring 5-15 år. Dette skyldes, at træet ikke er ordentligt beskyttet mod klimaforholdene. Derfor vil vind og vejr hurtigt skade og nedbryde træet.
Kompositbrædder:
Kompositbrædder er ikke rent træ, men består af en blanding af træ og plast. De kræver minimal vedligeholdelse og holder generelt i 25-30 år.
Sådan vedligeholder du din træterrasse
Både vedligeholdelse og klimaforhold er to faktorer, som vil påvirke levetiden af en ny træterrasse meget. Da vi ikke kan gøre meget ved klimaforholdene, er det en god idé at have fokus på vedligeholdelse. Her vil vi komme med tre måder, hvor du kan passe godt på din terrasse.
Undgå fugt og snavs:
Sørg for at holde træet rent og tørt. Fjern vandpytter, blade og andet, der kan holde på fugt og føre til algevækst og råd. Undgå at bruge en højtryksrenser, og brug i stedet en blød børste med mild sæbe til at rense træet. Skulle der alligevel komme alger på din træterrasse, kan du fjerne dem med et algefjernerprodukt til træ.
Slibning:
Begynder træet at føles ujævnt eller ru, er det formentlig tid til en slibning. Brug let sandpapir til at slibe træet for at få de pæne og glatte overflader tilbage.
Brug olie eller træbeskyttelse:
En gang imellem – omkring en gang om året – vil din træterrasse have brug for en omgang olie eller træbeskyttelse. Dette gør træet modstandsdygtigt og beskytter mod vejret og UV-stråler. Dæk træterrassens overflade jævnt med olie eller træbeskyttelse ved at bruge en pensel eller rulle.
Skal du have en ny træterrasse?
Du kan gøre meget for at påvirke holdbarheden af en ny træterrasse. Det handler både om at vælge den rette træsort, men også om at vedligeholde terrassen ordentligt.
Det kan være svært at vælge mellem alle de forskellige muligheder. For at vælge den rette træsort skal man nemlig både have holdbarhed, budget og udseende in mente. Hos LB Gulv- & Tømrerentreprise hjælper vi dig med at navigere gennem projektet på en nem og overskuelig måde.
Vi er eksperter i at lave træterrasser, og står klar til at give dig kompetent rådgivning. Kom i kontakt med os via vores kontaktformular, send os en mail på Info@lbgulv.dk eller ring på 28 51 18 10.